søndag den 7. september 2008

D. 3.: Teenageforældre

Dagens program:
- Stod op klokken 12 efter kun 5-6 timers søvn for at tage første skridt mod at vende os til den nye tidszone.
- Hip hurra for den globale opvarmning! Takket være denne er Villa el Salvador i denne årstid gået fra at have tørt ørkenklima til nærmest at have kopieret det danske klima. Gråt, en konstant høj luftfugtighed der af og til løber over i småregn og maksimalt 18 grader.
- Spiste frokost mens tv’et kørte med en billig spansk sæbeopera med kun fire skuespillere med i. Efterfølgende en lille vandretur ned ad hovedgaden for at se lidt af lokalområdet på egen hånd.
- 1-1½ times middagslur.
- Blev vist rundt i lokalområdet af Consuelo, vores værtinde. Så Cepromup, hvor vi skal undervise og blev hevet ind i to klasser af lærerne midt i undervisningen for at hilse på eleverne. Blev til stor gensynsglæde også vist over til den værtsfamilie, hvor Maria og Ane bor – heldigvis bor vi fire kun tre minutter til fods fra hinanden.
- I seng ved en 10-11

Dagens bemærkninger:

Peruanske huse: Består lidt tilfældigt af beton og mursten med kraftigt bliktag henover. Byggestilen gør at grænserne mellem at være udenfor og indenfor udviskes – billeder følger når jeg får uploadet dem. På grund af den manglende isolering er der på denne tid af året rimelig koldt ’indenfor’. Vi har dog heldigvis et par gode senge med sengelagn, dyne og varmt tæppe, så vi kan holde varmen om natten. Maria og Ane har den luksus at have kabel tv på værelset og internetforbindelse i huset; til gengæld har de også vand på gulvet om morgenen, hvis det regner om natten, og fugtpletter/svamp i loftet.

Consuelo: Vores værtinde, 27 år gammel, og gik på Løgumkloster Højskole i 2003. Hun er i dag engelsklærer på en privatskole, et job som hun dog overvejer at sige op, fordi eleverne der er for forkælede og ikke gider blive undervist - lidt a la danske elever - i modsætning til eleverne på Cepromup - deres motivation = komme ud af fattigdommen - hvor hun plejede at arbejde. Det, at Consuelo har været i Danmark i længere tid, gør naturligvis, at hun og familien allerede kender en del til dansk kultur, hvilket gør mange ting nemmere for os. Hendes tid i Danmark har gjort hendes indstilling til tilværelsen meget lig en dansk ung samtidig med, at det lader til, at peruanske unge ikke er så anderledes fra danske unge, som man egentligt kunne tro.

Consuelos teenageforældre: Consuelo fortalte på et tidspunkt, at hendes forældre er skilt. Alligevel bor de stadig i samme hus af praktiske grunde – om end de praktiske grunde næsten bliver overskygget, af det som nemt kunne være et bizart dårligt plot til en amerikansk sitcom. Hendes far og mor taler ikke sammen – vist nok mest fordi moren ikke vil tale med faren, men dette er jeg ikke helt sikker på. Faren spiser ude hver dag, fordi moren nægter at lave mad til ham; hun laver ellers allerede mad til alle og enhver i familien, der lige kommer forbi.
Consuelo fortalte, at efter hun engang havde drukket et par øl med sin far, havde oplevet, at moren efterfølgende kom hen og spurgte: ”Hvorfor snakker du med ham?” Hvorefter Consuelo naturligvis svarede: ”Fordi han er min far selvfølgelig… Er du sur på mig?” Moren: ”Nej da.” Consuelo pegede derefter på en banan i en skål ved siden af moren: ”Vil du række mig den banan?” Moren: ”NÆH!”
Det hele bliver kun yderligere bizart af, at moren ikke bifalder druk, mens faren gerne sidder og drikker øl med f.eks. Consuelo på sit værelse, ligesom han alene har kabel tv på værelset, og kun kommer ned, når han skal på arbejde, ud at spise, hente noget i køleskabet eller på date med en af hans mange kærester, hvoraf moren naturligvis hader dem alle, og fuldstændig ignorerer dem, når de er til stede.

Resten af familien: Består af en række søstre og brødre, der kommer forbi med deres børn så ofte, at det kan være helt svært at finde ud af, hvem der rent faktisk bor i huset.

Alle har været meget åbne og imødekommende overfor os, selvom det kun er Consuelo, der snakker engelsk. I stedet bliver vi tvunget til at snakke en masse spansk, selvom vi ikke kan, hvilket hurtigt har vist sig at være den mest effektive måde at lære sproget på. Alt i alt har det været meget nemt at falde til i Peru.

1 kommentar:

Tim sagde ...

Tja, den er jo helt up to date kommentaren, men bliver nødt til at påpege den så omdiskuterede ens røde tråd gennem vores liv min teori har beskrevet et par gange "There's no combination of words i could put on the back of a post card" Som man lige sad og tænkte over om i havde det godt derovre, samtidig med den sang spilles om og om igen i mit hoved de her dage når jeg trasker rundt, arbejdsløs og sørgmodig, viser det sig at det er netop de ord der byder dig velkommen til de næste seks måneder af et helt nyt kapitel i dit liv =)

Take care, and live the peruvian dream