Danmark vinder 3-2 over Portugal i en kamp jeg og Malte kun kan følge via nettet - pludselig er det super ærgeligt ikke at være hjemme! I stedet for denne fantastiske kamp lykkes det os dog at erobre tv'et i køkkenet fra Abuela - Consuelos mor, hvis navn vi har opgivet at udtale, så nu kalder vi hende bare Abuela, spansk for bedstemor, eller Mama, spansk for mor. Her ser vi kampen mellem Peru og Argentina, hvor Peru formår et ligeså sensationelt comback som Danmark ved at score til 1-1 i det 94. og allersidste minut. Også ganske underholdende selvom der ikke er nogen tvivl om, hvilken kamo jeg havde foretrukket, hvis jeg helt selv kunne vælge.
Hvis Danmark holder takterne og kvalificerer sig til slutrinden i Sydafrika, er der gode chancer for, at jeg rejser samme vej til den tid...
3 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar