Kun en enkelt lampe uden skaerm haengende fra loftet lyser rummet op, og afsloerer det graa betongulv og de kolde betonvaegge med spredte fugtpletter. Paa trods af lampen og paa grund af de graa og livloese omgivelser opretholder rummet en ukomfortabel dunkel stemning, som saedvanlig faar mig til at overveje hele min situationen en gang til.
- "Jeg kunne have ligget under min dyne paa vaerelset nu, i stedet for det her goegl." taenker jeg, men ved et hurtigt kig i spejlet paa vaeggen, der viser mit blege ansigt og det fettede haar, ved jeg godt, at der ikke er nogen vej uden om laengere. Det er den samme diskussion, jeg skal igennem med mig selv hver tredje dag, men jeg har endnu ikke vendet mig til det paa trods af, at jeg nu har vaeret her en maaneds tid; tvaertimod lader det kun til at vaere blevet vaerre.
Jeg traeder en smule naermere og taenker, at naar foerst det bliver sommer her i Peru, og varmen og den hoeje luftfugtighed goer luften tung og uudhodlelig, vil min nuvaerende frygt vaere fortid.
Inde fra koekkenet af kan jeg hoere tv'et koere; som saedvanligt paa en af de landsdaekkende kanaler der ikke sender andet end hjernedoede saebeoperaer og sladdernyheder - endnu en grund til at demokratiet hernede ikke virker optimalt: Public sevice betingelserne herover lader til at vaere ikke-eksisterende, eller maaske i stedet bandlyse ethvert program, der paa nogen maade kunne vaere stimulerende for kritisk tankegang over samfundet. Jeg overvejer et oejeblik, om ogsaa Consuelo og de andre i min peruanske familie har saa svaert ved det her. Jeg har hoert Ariana graede hoejlydt et par gange, naar hun bliver tvunget herud, men ved ikke om det er kulden eller bare en generel skraek for vand, som hun klager over.
- "Saan det er at bo i et tilbagestaaende land, og du har jo selv valgt det..."
Jeg springer ind og det loeber mig straks koldt ned af ryggen. Det foeles som om mine haar paa hovedet alle sammen paa en gang forsoeger at flygte ved at rive sig loes fra min haarbund. Jeg hopper og danser paa stedet for at holde det ud, mens jeg taenker, at det garanteret er muligt at begynde at hyperventilere, hvis man bliver staaende laenge nok.
"Fuck hvor jeg glaeder mig til et varmt brusebad!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar