I løbet af mine 5 måneders ophold på Løgumkloster Højskole blev jeg inspireret til at udskyde starten på statskundskab med et år for i stedet for at rejse til Peru som volontør. Denne rejse er sat til at tage omkring seks måneder med mulighed for at forlænge det en måneds tid, hvis min økonomi og lyst er til det. Min blog her er oprettet for, at I derhjemme kan følge lidt med i, hvad det er jeg går og bruger min tid på, mens jeg er væk så længe. Jeg håber til gengæld meget, at I af og til vil finde tid til at fortælle mig, hvad det jeg går glip af derhjemme!
På nuværende tidspunkt er jeg ved at afslutte mit introkursus på Løgumkloster Højskole, og i løbet af opholdet her har jeg fået planlagt min tid i Peru og andre dele af Sydamerika, som følger*:
20. juli-15. august: Introkursus og planlægning på Løgumkloster højskole.
2. september: Afrejse til Peru via Kastrup-London-Miami-Lima
3. september: Indkvartering i Lima hos min peruanske familie, hvorefter jeg i de følgende dage begynder på min en månedlange sprogskole i spansk.
1. oktober-27. november:Jeg underviser i engelsk på frivillighedscenteret CEPROMUP i Limas slumkvarter Villa el Salvador. Herudover skal jeg hjælpe centeret med at fundraise penge til centeret.
27.-30. november: Forlænget weekendtur til Bolivia eller Ecuador for at forny visum.
1.-30. december: Arbejder i junglen tæt ved Cusco med genplantning af regnskov og engelskundervisning af landsbybørn samt fejre jul og opleve det rige natur- og dyreliv.
31. decmember: Nytår i Cusco.
1. januar-10. marts: Rundrejse i Peru og andre dele af Sydamerika. Måske en måneds ophold i Cusco for at arbejde på en lektiecafé/fritidsordning Yanapay.
10. marts-?: Hjemrejse evt. med et par dage/en uges ferie i Miami før turen går helt hjem til Danmark.
April: Evaluering- og gensynsweekend med foredragskursus på Løgumkloster Højskole.
Der er ingen tvivl om, at dette bliver en fantastisk oplevelse, som jeg naturligvis ser utroligt meget frem til, men som på nuværende tidspunkt også skræmmer mig meget.
- Lauge
*Bemærk at der ikke tages forbehold for tryk- eller skrivefejl, samt at jeg forbeholder mig retten til enhver tid af enhver grund at ændre i mit program.
3 år siden
1 kommentar:
Hehe. "Dumsmarte kommentarer". Jeg vil holde et vågent øje med dig!
Send en kommentar